Kickstart din karriere

Bliv butikselev hos Maxi Zoo

og få ansvar, kundekontakt og udvikling fra dag ét

Her skaber vi karriereveje, sammen

Her skaber vi karriereveje, sammen

Hos Maxi Zoo vokser mange af vores medarbejdere indefra. Maja er et godt eksempel - hun startede som deltidsmedarbejder, blev elev og er i dag souschef i Nørresundby.

"Jeg startede som deltidsmedarbejder uden nogen klar plan. Men jeg blev hurtigt mødt af muligheder, ansvar og kollegaer, der troede på mig. Som elev fik jeg lov til at vokse - og i dag står jeg som souschef. Maxi Zoo er et sted, hvor du kan skabe din egen retning."

Maja, Souschef, Nørresundby

Vil du høre mere? Kom med til informationsdag!

Er du i tvivl om, hvad du skal efter sommerferien, eller vil du gerne have et ærligt indblik, før du søger elevplads? Vores informationsdage er skræddersyet til dig, der vil vide, hvordan det virkelig er at være elev hos Maxi Zoo. Du møder medarbejdere og ledere, får svar på alle dine spørgsmål og mærker kulturen på tæt hold, så du kan tage dit næste skridt med tryghed og overblik.

Hvad vil det sige at være elev?

Her får du hele billedet: hvordan uddannelsen er bygget op, hvad du lærer i praksis og hvordan hverdagen som elev faktisk ser ud. Vi gennemgår struktur, skoleforløb, ansvar, arbejdsopgaver og løn, så du ved præcis, hvad du siger ja til - og hvad du kan glæde dig til.

Hvad kan jeg blive til?

Hos Maxi Zoo stopper udviklingen ikke som elev. Mange af vores talenter vokser hurtigt og får ansvar i butikken, og nogle fortsætter videre til lederroller eller specialiserede stillinger. På informationsdagen hører du, hvordan andre har udviklet sig og hvordan du kan skabe din egen karrierevej.

Hvordan er det at være en del af Maxi Zoo?

Stemningen og fællesskabet gør Maxi Zoo helt speciel. På informationsdagen oplever du kulturen på tæt hold, møder dine potentielle kolleger og mærker, hvordan det er at arbejde i et team, hvor samarbejde, ansvar og passion for kunder og dyr går hånd i hånd. Du får følelsen af, hvordan det reelt er at være en del af Maxi Zoo.

Hvornår afholdes de?

Du kan vælge én af følgende datoer:
- (VENTELISTE) Mandag d. 16. februar kl. 10-13 i Maxi Zoo Middelfart
- Onsdag d. 18. februar kl. 10-13 i Maxi Zoo Roskilde Trekroner

Tilmeld dig informationsdag

Klik her!

Vi søger elever i hele landet

Vi har netop åbnet vores butik nr. 79 og søger elever både på Sjælland, Jylland og Fyn. Find en elevplads nær dig:

Lidt om uddannelsen

  • Elevuddannelsen tager 2 år

  • Du bliver faglært salgsassistent

  • Du får løn under hele uddannelsen

  • Uddannelsen afsluttes med fagprøve og uddannelsesbevis

  • 7 ugers skoleophold på Odder Handelsfagskole sammen med dit Maxi Zoo elevhold

  • Du får kompetencer indenfor salg, service, produktkendskab, butiksdrift og kæledyr

  • Du får en hverdag med fokus på personlig- og faglig udvikling samt egne ansvarsområder

  • Du får en personlig uddannelsesplan, som giver et overblik over hele dit uddannelsesforløb

  • Du kommer ind i en forretning med fremtidige karrieremuligheder - måske som souschef, salgsleder eller butikschef?

Lidt om dig

  • Du bidrager med energi og godt humør i teamet 

  • Du er klar til at tage ansvar og gøre en forskel i hverdagen

  • Du vil gerne lære at rådgive og sælge med troværdighed og faglighed 

  • Du har lyst til at tale med kunder og finde de bedste løsninger til deres kæledyr 

  • Du trives i en aktiv hverdag, hvor der både er grin, tempo og kontakt med mennesker og dyr 

Formelle krav

  • Du skal kunne starte 1. september 2026

  • Du skal have bestået HG/EUD grundforløb, EUX eller HHX

  • Alternativt skal du have bestået HF/HTX/STX suppleret med 5 ugers EUS

Lidt om uddannelsen
Lidt om dig
Formelle krav

Fordele ved at arbejde i Maxi Zoo

 

 

En hverdag med en masse pelsede venner

Kærligheden til kæledyrene er det, der samler os alle i Maxi Zoo - og det vil du kunne mærke i vores butikker, hvor kunderne hver dag kigger forbi med deres pelsede bedste venner. Så er du typen, der altid skal hilse på hver en hund du møder på din vej? Så vil du helt sikkert elske et job i en af vores butikker

Ansvar og faglig udvikling

Gennem elevuddannelsen arbejder vi med din dyreglade udvikling, og du får rig mulighed for at udvikle dig inden for kundesalg og produktviden. Du får gradvist opgaver og ansvar, som spænder lige fra rådgivning og betjening af butikkens mange kunder og deres kæledyr, til varebestilling, vareopfyldning og rengøring. Når du er færdig som elev i Maxi Zoo, er der mange karrieremuligheder.

Attraktive medarbejderfordele og rabatter

Som elev i Maxi Zoo modtager du løn under uddannelse. Alle medarbejdere får også en attraktiv medarbejderrabat på alle Maxi Zoo brands, samt andre gode fordele som fx mulighed for sundhedsforsikring og forskellige rabataftaler.

Sikker og stabil arbejdsgiver

Maxi Zoo har 79 butikker i hele Danmark og vi har styr på det. Derfor kan du forvente, at der er styr på tingene både i forhold til kontrakt, løn og arbejdsforhold.

Det fedeste ved at arbejde i Maxi Zoo er passionen og 'nørderiet'

Det fedeste ved at arbejde i Maxi Zoo, er passionen og 'nørderiet'

Jeg har en uddannelse som dyrepasser med speciale i heste, som jeg har arbejdet med i ca. 10 år inden jeg kom her til. Det fedeste ved at arbejde i Maxi Zoo er passionen og ’nørderiet’ inden for kæledyrsverden. Vores kunder kommer til os for at få den bedste rådgivning i forhold til alt omkring pasningen af deres højt elskede kæledyr. Her er det vores fornemmeste opgave at få sendt dem hjem med professionel rådgivning og passende produkter til netop deres behov - alt fra foder til legetøj, shampoo, børster… you name it."

Ditte Aamand, salgsassistent i Esbjerg

Mit navn er Niklas, og jeg er elev hos Maxi Zoo Herlev Big

Mit navn er Niklas, og jeg er elev hos Maxi Zoo Herlev Big

"Da jeg startede som elev i Maxi Zoo, vidste jeg, at jeg ville arbejde med dyr – men jeg havde ingen idé om, hvor meget jeg også ville vokse som menneske.

Hver dag møder jeg glade kunder og deres kæledyr, og jeg elsker at rådgive dem om alt fra foder og pleje til legetøj og trivsel. Det bedste ved jobbet? At jeg faktisk gør en forskel – både for dyrene og deres ejere."

Klar til at blive en del af Maxi Zoo?

Ansøg her!