Til Maxi Zoos supportkontor i Ballerup søger vi en struktureret bogholder, der kan hjælpe vores team af medarbejdere i økonomiafdelingen. Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart snarest muligt.
I Maxi Zoo arbejder vi målrettet på at være Danmarks største retailer indenfor foder og andre produkter til kæledyr. Målet er tættere kontakt og relationer til vores kunder samt vækst i vores butikker og online.
Faglige kvalifikationer og primære arbejdsopgaver
For os er det yderst vigtigt, at du har praktisk erfaring med bogholderi og regnskab samt en relevant regnskabsmæssig uddannelse. Vi ser gerne, at du har praktisk erfaring med Business Central, som er vores ERP system, samt at du er daglig bruger af Excel.
Du skal være vant til at have et øje på detaljerne og arbejde vedholdende og struktureret i et team med 4 andre kollegaer.
Følgende opgaver vil være en del af dagligdagen:
- Bogføring af finans/debitor og kreditorbilag
- Moms, indberetning og afstemning
- Månedlige finans- og balanceafstemninger
- Periodisering/hensættelser
- Debitor opfølgning
- Klargøring af regnskab til revisor ved årsafslutning
- Diverse ad hoc-opgaver
Du skal kunne tale og skrive både dansk og engelsk.